LinkedIn forsøger at fjerne spam i grupperne

LinkedIn-grupperne var engang et spændende, aktivt rum, hvor mange faglige diskussioner tog form og potentielt kunne føre til samarbejder. Desværre har rod og støj været toneangivende den seneste tid – men nu vil LinkedIn komme dette problem til livs med en ny opdatering.  

LinkedIn-grupper er et sted for fagfolk i den samme branche eller med lignende interesser, hvor de kan dele indsigter og oplevelser, bede om vejledning og opbygge værdifulde forbindelser.

Men desværre er grupperne ikke det samme, som de har været, fordi det gik op for nogle brugere, at de kunne sende beskeder eller plante notifikationer hos medlemmerne. På den måde bliver de ellers brugbare og faglige grupper ødelagt af ligegyldige opslag, som blot har til formål at ’larme’ og sælge.

Download gratis Whitepaper: LinkedIn-grupper

Opdateringen

Af samme årsag som ovenstående, har LinkedIn i denne uge sendt en besked til gruppeadministratorer, som beskriver en kommende ændring af, hvordan platformen for fremtiden vil kategorisere grupperne.

Som beskeden her til højre (delt af Matt Navarra) forklarer, ændrer LinkedIn sine gruppekategorier til ‘Listed’ og ‘Unlisted’, i modsætning til den nuværende ‘Standard’ og ‘Unlisted’.

Listed og Unlisted

Denne ændring af navnene skal sikre, at brugerne er opmærksomme på, hvad hver enkelt betyder. I stedet for ‘Standard’, angiver titlen ‘Listed’ specifikt, at din gruppe vil blive listet og dermed er synlig i søgningen. Ikke-listede eller private grupper forbliver de samme, og er således usynlige i almindelige søgninger.

Derudover tilføjer LinkedIn også en mulighed for øget kontrol for gruppeadministratorer til, hvem der kan invitere til gruppen. Her kan de nu vælge, om det skal være muligt at lade folk invitere deres forbindelser til at blive medlem eller ikke.

Læs også: Sådan lykkedes du med LinkedIn-grupper

Det er ikke så stor en opdatering, men er et skridt på vejen.

Opdateringen er meget i tråd med andre nylige opdateringer af grupperne. Sidste år annoncerede LinkedIn sin ‘nye LinkedIn-gruppeoplevelse’, som tilføjede muligheden for at sende videoer, og derudover forbedrede de administratorernes kontrol via appen.

Læs om tidligere opdateringer i gruppe-universet her.

Deltager du selv aktivt i nogle grupper?

Så hører vi gerne dine erfaringer med spam, opdateringer og grupper som fagligt forum.

2 Svar
  1. Tak for artiklen og ikke mindste overblik og indsigt!

    Det er monster-ærgerligt, at LinkedIn-grupperne er vredet skæve af misbrug og forkerte intentioner. Det er derfor vanskeligt at opnå troværdighed som gruppeadministrator på en ellers riiiimeligt, troværdig platform (LinkedIn).

    Mit håb er, at LinkedIn gør nogle solide greb, så grupperne kan genvinde fordoms styrke. For netværk, deling af viden og inspiration har aldrig været mere værdifuldt – hvis det alt sammen sker på et troværdig grundlag.

  2. Sandra Christensen

    Hej Morten,
    Tak for de søde ord! Vi forsøger at holde os opdaterede, så vi fortsat kan holde jer opdaterede.
    Vi er helt enige i, at det er ærgerligt, at LinkedIn-grupperne bliver fyldt med spam, og troværdigheden daler. Vi skulle jo gerne have nogle berigende og faglige forum, hvor vi i fællesskab kan blive klogere.
    Derfor er vi tilhænger af din mening om, at LinkedIn skal stramme grebet, så vi alle kan blive ved med at dele ting med, og for hinanden!
    De bedste hilsner,
    Sandra/Digital Works

Skriv en Kommentar

Brug for hjælp?

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

+45 7370 8555
info@digitalworks.dk

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Virksomheden på LinkedIn

Mange virksomheder undlader at udnytte potentialet på LinkedIn af den ene eller anden grund. Men en professionel tilstedeværelse skaber muligheder for branding, awarenes, thought leadership og meget mere - på kurset ‘Virksomheden på LinkedIn’ kan du blive klogere.
Læs mere her