Vi vil vove at påstå, at det personlige brand bliver mere og mere vigtigt, eftersom den digitale kommunikation bevæger sig i en mere personlig relation. Vi sætter pris på, og stoler mere på den personlige behandling. I denne artikel kortlægger vi, hvorfor det personlige brand kommer til at spille en endnu større rolle i 2020, hvorfor du måske skal satse på det, og hvordan du opbygger dit personlige brand.

Folk laver ikke forretning med virksomheder, men med mennesker. Og tænk over det – din bankrådgiver er jo heller ikke Danske Bank, men et menneske. Den personlige relation er ikke til at overse, og bør bestemt ikke undervurderes. Det er mere troværdigt med en personlig relation, og den troværdighed kan smitte af på den virksomhed, du arbejder for.

At have et personligt brand er derfor ikke kun for de selvstændige. Selvom du er ansat i en virksomhed, så kan du sagtens have dit eget personlige brand, der er med til at positionere dig som en stærk spiller i branchen, men også i virksomheden ej at forglemme.

Hvad er en faglig person?

Et personligt brand er noget du skaber. Processen med at skabe dit personlige brand starter ved, at du skal finde ud af, hvad din særlige karakter er. Derefter opbygges et omdømme baseret på din særlige viden på netop et specifikt fagområde. Dit personlige brand fungerer som et aktiv for både dig selv og den virksomhed, du arbejder for.

Hvorfor personlig branding?

Den digitale verden giver os en fantastisk mulighed for at skabe os selv et omdømme og interagere med mange mennesker på én gang. Selvom digitale venskaber og samtaler ikke kan måle sig med det personlige møde, så tillader de digitale kanaler alligevel en mulighed for at være mere personlig end tidligere. Desuden kan du nemmere række ud til mange på en gang, som på den måde kommer til at have et kendskab til dig og dine kompetencer – selv hvis de ikke er connectet til dig. Desuden bruger hele 75% af B2B køberne de sociale medier til at træffe deres endelige købsbeslutning.

En af grundende til at personlig branding er vigtigt i dag, er blandt andet den faktor, at 57% af en kundes købsrejse allerede er afgjort, inden de har snakket med en person. Derfor skal du bruge din tid på at skabe dig en position i folks bevidsthed, således at de kommer i tanke om dig, når de står overfor en problemstilling.

Du behøver hverken undervise, være CEO eller taler for at have et personligt brand. Et personligt brand skal blot forlænge den viden, du har, og formidle det videre på en uformel måde i kommentarspor, personlige beskeder, og i form af likes mm.

Det viser sig også, at 76% af B2B køberne påvirkes af anbefalinger fra deres personlige netværk, og netop derfor skal dit personlige brand opfattes som værende personligt, professionelt og fyldt med viden.

En måde, hvorpå den enkelte kan måle sin brandværdi, er LinkedIns SSI (Social Selling Index), som findes på linkedin.com/sales/ssi. 

Hvad er din særlige evne, og hvordan formidler du den?

Så… Hvad er du særligt god til, og hvad ved du en del om på et højt fagligt niveau? Og sidst men ikke mindst, hvordan kan du udnytte det? Det handler om at finde ud af, hvor dine kunders problemer ligger. Du bør ikke forsøge at sælge noget til dem – tværtimod. Del ud af din viden og vis dig som den ekspert du er.

Du kan dele ud af din viden på en måde, som ikke virker påtrængende, ved at kommentere på relevante opslag, synes godt om spændende delinger fra connections, deltage i grupper og debattere heri. LinkedIn er særdeles velegnet til en personlig branding på et mere professionelt niveau. Tænk over:

Din personlige profil

Når vi taler om personlig branding, bliver din personlige profil også nødt til at afspejle professionalisme, og det nytter ikke noget, at dem der besøger din profil møder en blank en af slagsen. Sæt derfor også tid af til at opdatere din egen profil med kompetencer, jobbeskrivelser, en god headline mm. Dette er med til at bakke din professionelle position op og kan vise, at du rent faktisk kan det, du siger du kan.

Læs også: Hvordan udfylder du din profil på LinkedIn?

Din faglighed

Din særlige karakter er det, folk skal tænke på, når de møder dit navn. Udover at opdatere din profil kan det også være en fordel at vise din ekspertise ved at skrive en artikel i ny og næ. Derudover er der den lidt nemmere løsning, hvor du deler andres content, som du synes er relevant for dit brand og den måde du fremstår på. Hvis du støder på noget, som du ikke mener er relevant for alle i dit netværk, kan du også arbejde på den mere netværksorienterede del, hvor du deler enkelte stykker content til enkelte personer. Undersøgelser viser da også, at hele 62% af B2B køberne responderer på salgspersoner som giver dem relevante undersøgelse eller indsigter. Det kunne være at du ved, at netop den person er stødt på dette problem før, eller du kom til at tænke på denne person, da du læste en specifik undersøgelse.

Netværk, netværk, netværk

70% af de professionelle sælgere bruger LinkedIn som platform til at øge deres leadgenerering, hvilket i vores øjne er forståeligt. LinkedIn er nemlig det største professionelle sociale netværk, og med sine 660 mio. brugere, er det her, du virkelig kan skaffe leads og skarpe relationer. Dyrk de berigende relationer du allerede har og udvid det løbende med nye connections.

Engagement

Vis din ekspertise frem ved regelmæssigt at kommentere, like relevante opslag, give likes til spændende delinger og deltag aktivt i faggrupper på LinkedIn. Tilbyd gerne din hjælp hvis der er nogen der stiller relevante spørgsmål, som du mener, du kan svare på.

Tip: Hent vores whitepaper om LinkedIn-grupper her.

Konsistent arbejde, der lønner sig

Det nytter ikke noget kun at være aktiv én dag om ugen – det skal være konsistent og fast rutine. Arbejdet med dit personlige brand er noget, der skal foregå kontinuerligt – gå gerne igennem dit feed mindst én gang om dagen for at se, om der er noget af relevans for dig. Gør det til en fast del af din måde at arbejde med sociale medier på. På den måde kan du ’hjælpe’ dit netværk til en bedre forståelse af, hvad du står for, hvad du kan levere på, og hvilken værdi du både skaber og står på mål for.

Har du flere tips til arbejdet med et personligt brand?

Så hører vi gerne fra dig i kommentarsporet.

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Brug LinkedIn i salget

Vidste du, at din personlige profil på LinkedIn kan være en vigtig brik i den komplicerede B2B-salgsprocess? Ved at sprede en faglig berigelse iblandt dit netværk, kan dette smitte positivt af på din virksomheds image og salg. Bliv klogere her.
Læs mere her